Hvad vil det sige at få bedre selvværd?

At få bedre selvværd betyder ikke, at du skal være tilfreds med alt ved dig selv eller aldrig mere opleve tvivl.

Det handler snarere om at udvikle en mere stabil oplevelse af egen værdi, så du ikke behøver at bedømme dig selv så hårdt, hver gang noget går galt.

Du kan eksempelvis ønske at blive bedre til dit arbejde uden at betragte en fejl som et bevis på, at du ikke er dygtig nok. Du kan være uenig med en anden uden automatisk at frygte, at relationen er truet. Og du kan sætte grænser uden at føle, at du dermed er egoistisk eller svær at holde af.

Et stærkere selvværd handler altså ikke om at blive perfekt. Det handler om at kunne være menneske med både styrker, begrænsninger og fejl.

Bliv opmærksom på den måde, du taler til dig selv på

Mange mennesker med lavt selvværd har en indre dialog, der er langt mere kritisk end den måde, de ville tale til en anden person på.

Du kan måske hurtigt konkludere, at du har været dum, uduelig eller utilstrækkelig, hvis noget ikke går som planlagt. Samtidig kan du have svært ved at anerkende din egen indsats, når noget lykkes.

Det kan være nyttigt at lægge mærke til, hvad du siger til dig selv i de situationer, hvor du bliver usikker. Prøv at skelne mellem det, der faktisk skete, og den vurdering, du lægger oveni. At du lavede en fejl, er eksempelvis ikke det samme som, at du er en fiasko.

Det handler ikke om at erstatte alle negative tanker med positive udsagn. Det handler om at undersøge, om dine vurderinger er rimelige, eller om du dømmer dig selv hårdere, end situationen giver grundlag for.

Undersøg, hvornår du føler dig utilstrækkelig

Lavt selvværd kan vise sig forskelligt fra situation til situation. Måske bliver du især usikker, når du skal præstere, når nogen kritiserer dig, eller når du mærker afstand i en relation. Andre oplever en mere generel følelse af ikke at være gode nok, uanset hvad de foretager sig.

Prøv at lægge mærke til, hvilke situationer der aktiverer din usikkerhed.

Spørg dig selv, hvad du er bange for i øjeblikket. Er du bange for at fejle, blive afvist, skuffe nogen eller miste kontrollen? Og hvad ville det ifølge dine egne tanker betyde om dig, hvis det skete?

Svarene kan give et indblik i, hvad der ligger bag reaktionen. Nogle gange handler problemet mindre om den aktuelle situation og mere om den betydning, du tillægger den.

Skeln mellem din værdi og dine præstationer

Hvis du er vant til at måle dig selv på det, du opnår, kan det være svært at føle dig tilfreds, når du ikke præsterer.

Du forsøger måske hele tiden at blive dygtigere, mere effektiv eller mere vellidt. Når du når et mål, føles det godt et øjeblik, men snart dukker det næste krav op.

Det kan være værd at undersøge, om du stiller krav til dig selv, fordi du gerne vil udvikle dig, eller fordi du føler, at du skal bevise dit værd.

Øv dig i at sætte grænser

Hvis du ofte tilsidesætter dine egne behov for at gøre andre tilfredse, kan det være svært at opretholde en oplevelse af, at dine ønsker og grænser også betyder noget.

Du behøver ikke at begynde med store konfrontationer. Det kan være nok at lægge mærke til de situationer, hvor du siger ja af pligt eller frygt, selvom du egentlig mener nej.

Når du overvejer at sige ja til noget, kan du spørge dig selv, om du faktisk har lyst og overskud, eller om du først og fremmest er bange for andres reaktion.

At sætte grænser betyder ikke, at du skal være ligeglad med andre. Det betyder, at deres behov ikke automatisk skal komme før dine egne.

Lær at håndtere fejl uden at gøre dem til en dom over dig

Fejl og nederlag er en del af livet. Men hvis du har lavt selvværd, kan det være svært at lade en fejl blive ved med at være en fejl.

Du kommer måske til at gennemgå situationen igen og igen, kritisere dig selv eller tænke, at du burde have vidst bedre.

Det kan være mere hjælpsomt at skelne mellem ansvar og selvfordømmelse. Du kan godt erkende, at du kunne have håndteret noget anderledes, uden at konkludere, at der er noget grundlæggende galt med dig.

At lære af en situation kræver ikke, at du straffer dig selv for den.

Vær opmærksom på sammenligning med andre

Når du sammenligner dig med andre, får du sjældent et fuldstændigt billede af deres liv. Du ser måske deres resultater, udseende eller sociale succes, men ikke nødvendigvis deres usikkerhed eller de udfordringer, de står med.

Hvis du ofte føler dig mindre værd efter at have sammenlignet dig med andre, kan det være værd at undersøge, hvad du bruger sammenligningen til. Er den en måde at finde inspiration på, eller bliver den til en vurdering af, om du selv er god nok?

Du behøver ikke at være lige så dygtig, succesfuld eller vellidt som andre for at have værdi.

Forstå de mønstre, der ligger bag dit selvværd

Nogle gange er det svært at ændre sin måde at tænke og reagerer på, selvom man godt kan se, at den er uhensigtsmæssig.

Du kan eksempelvis vide, at du ikke behøver at være perfekt, men stadig blive meget urolig, når du laver en fejl. Du kan vide, at du ikke kan kontrollere andres reaktioner, men alligevel bruge meget energi på at sikre dig, at alle er tilfredse med dig.

Det kan hænge sammen med indlærte reaktionsmønstre og tidligere erfaringer, som stadig påvirker dig i nutiden.

Det kan derfor være nyttigt at undersøge, hvorfor bestemte situationer rammer dig så hårdt, og hvad du har lært at forvente af dig selv og andre. Hvis du vil forstå mere om dette, kan du læse artiklen Hvorfor får man lavt selvværd?.

Giv dig selv lov til at være under udvikling

Det kan være svært at opbygge selvværd, hvis du hele tiden venter på at blive en bedre udgave af dig selv, før du kan være tilfreds.

Måske tænker du, at du først kan slappe af, når du har tabt dig, fået et bedre arbejde, opnået større succes eller lært at håndtere alle situationer perfekt. Men hvis din accept af dig selv hele tiden afhænger af det næste mål, kan målstregen flytte sig igen og igen.

Du må gerne ønske forandring og samtidig acceptere, at du ikke behøver at have styr på alting for at være noget værd.

Hvorfor er positiv tænkning ikke altid nok?

Positive tanker kan være hjælpsomme, men de er ikke altid tilstrækkelige, hvis du har dybt indarbejdede forestillinger om, at du ikke er god nok.

Hvis du f.eks. siger til dig selv, at du er dygtig, men samtidig oplever stærk uro, når nogen vurderer dit arbejde, kan det være svært at tro på de positive udsagn.

Det betyder ikke, at du ikke kan ændre dit selvværd. Det betyder blot, at det nogle gange er nødvendigt at undersøge de følelser og forventninger, der ligger bag dine reaktioner, frem for kun at forsøge at tænke anderledes.

Kan man få bedre selvværd med hjælp?

Hvis lavt selvværd påvirker dine relationer, dit arbejdsliv eller din generelle trivsel, kan det være relevant at få hjælp til at forstå mønstrene.

Hos New-You arbejder vi med hypnoterapi, hvor fokus tilpasses den enkelte og de problemstillinger, der fylder. Hypnoterapi kan være en mulighed for at undersøge de følelsesmæssige reaktioner og indarbejdede mønstre, der påvirker din oplevelse af dig selv.

Det er ikke en garanti for et bestemt resultat, og det er vigtigt at vurdere, hvad der passer til din situation. Du kan læse mere om hypnoterapi hos New-You.

Hvordan får man mere selvværd på længere sigt?

At styrke selvværd handler ikke nødvendigvis om at gøre mere, præstere bedre eller blive en anden person. Det kan i højere grad handle om at forstå, hvorfor du vurderer dig selv, som du gør, og hvordan du kan forholde dig anderledes til de mønstre, der begrænser dig.

Når du begynder at skelne mellem dine fejl og din værdi som menneske, bliver der mulighed for at møde dig selv med større forståelse. Det betyder ikke, at al usikkerhed forsvinder, men at den ikke behøver at definere hele dit syn på dig selv.

Du kan også læse Selvværd vs. selvtillid: Hvad er forskellen?, hvis du vil forstå, hvorfor det at blive mere sikker på sine evner ikke altid er det samme som at få bedre selvværd.