29 71 41 90 info@new-you.dk

Sjælerejser - Kom på en dyb indre rejse i dig selv

Få dine helt egne unikke oplevelser med et af markedets bedste og mest avancerede multiterapeutiske teknikker. En Intuitiv guidet sjælerejse åbner op ind til din sjæl og tager den med til livet mellem livene.

Sjælerejse - Er du nysgerrig?

Selve sjælerejsens omdrejningspunkt skabes omkring et helt unikt sted, som hedder det åndelige rum. Dette sted kender sjælen og finder tryghed, og her udspringer alle muligheder og veje, som er vigtige for dig at opleve gennem din session.

De oplevelser du får under din sjælerejse er helt unikke og skabes udelukkende af dig selv gennem hypnosen på baggrund af det ændrede fokus på dit indre jeg.

Sjælerejser giver dig relevante oplevelser

Vil du gerne have en oplevelse udover det sædvanlige? Så kan sjælerejser være et godt bud. Med en sjælerejse får du mulighed for at opleve dit liv som sjæl, med de oplevelser du har gennem tidligere liv, møder med andre sjæle samt oplevelser i den åndelige verden, som er det sted, sjælen opholder sig efter døden.

Dette hjælper med at give dig en større forståelse for sjælen og livet. Du kommer dermed i kontakt med nogle dybere dele af dig, som gør, at du får adgang til oplevelser og svar, der ellers er svært tilgængelige.

Sjælerejse er naturligt

En sjælerejse hos New-You er ikke bare en tilfældig oplevelse, som den åndelige verden giver dig. Derimod er det en indre rejse med fokus på relevante oplevelser, som giver mening og betydning for dit nuværende liv (eller som kommer til det).

Derudover vil din oplevelse altid komme til dig på den måde, du er skruet sammen på. Det vil sige, at de forskellige sanser, du bruger til at opleve livet igennem, vil du også benytte til at opleve din sjælerejse med. Nogle vil derfor opleve sjælerejsen i billeder, mens andre mere vil opleve den som en følelsesmæssig oplevelse – de fleste oplever den som en kombination.

Oplevelsen vil altid komme til dig på den måde, som er meningen for dig.

Dermed er det bare at læne sig tilbage i stolen og lade oplevelsen komme til dig.

Disse oplevelser kan du forvente at få

Når du vælger at få en intuitiv guidet sjælerejse, åbner det op for utallige muligheder. På denne indre rejse vil den åndelige verden vise dig lige præcis, hvad der er vigtigt for dig at opleve. Dette er den største force ved denne typer rejse – her er der ingen begrænsninger eller lukkede døre, som hæmmer oplevelsen.

Dog vil der være nogle hovedområder, som en stor del kommer til at opleve undervejs, fordi disse steder rummer vigtig information og forståelse.

De oplevelser, der ofte dukker op:

  • Tidligere liv
  • Mening med livet
  • Livet mellem livene
  • Den åndelige verden
  • Møde med åndelige vejledere / afdøde
  • Møde med sjælegruppe / sjælefamilie
  • Møde med rådet i den åndelige verden
  • Møde med visdomsrummet
  • Healing

Under en session vil du kunne få svar på nogle af livets store spørgsmål, som blandt andet:

"Hvem er jeg, og hvem har jeg været i mit tidligere liv? Hvad er meningen med livet, og hvilken betydning har de oplevelser og mennesker, jeg støder på i mit liv?"

Hvorfor vælge en intuitiv guidet sjælerejse

Intuitiv guidet sjælerejse

En intuitiv guidet sjælerejse hos New-You er meget mere end bare en traditionel sjælerejse. Her bliver du intuitivt guidet – altså uden script – til en rejse ind i sjælen.

Med sjælerejser får du desuden alt fra regressionsterapien samt en masse andre muligheder, som du intuitivt bliver guidet igennem, så de passer perfekt ind i new-you.dk universet.

Inspireret af Michael Newton

Blandt de mange muligheder er de mest kendte sjælegruppen, visdomsrummet og rådet, som kendes fra klassikerne ”Livet mellem livene”, ”Sjælerejser” og ”Sjæleskæbner”.

Du får en session, der giver en dyb forståelse af din sjæl og dine helt egne unikke indsigter, leveret præcis i den mængde og måde, som er rigtig for dig.

Gode råd og tips i forbindelse med sjælerejser

Forberedelse & Optagelse

Du vil inden den aftalte tid få tilsendt et skema, som du skal udfylde og tage med til sessionen. Alle sessioner bliver optaget digitalt på lyd, som efterfølgende bliver tilsendt via e-mail, så du kan genhøre rejsen i dit eget tempo.

Tid & Mætningspunkt

Sjælerejser tager den tid, de skal. Erfaringen viser dog et naturligt mætningspunkt på omkring 2 timer. Vær udhvilet inden sessionen og afsæt tid til dig selv bagefter, så indsigterne kan bundfælde sig.

Vær opmærksom på følgende

De fleste oplever let sjælerejsen, men visse omstændigheder kan virke hæmmende for din oplevelse:

  • Meget stress eller uro i kroppen
  • Behov for at kontrollere sessionen
  • Bestemte forventninger til hvordan oplevelsen "skal" være

Sjælerejse forløb åbner op for endnu flere muligheder

Sjælerejser giver de indsigter, der er brug for her og nu. Har du lyst til at gå endnu dybere ind i den spirituelle verden, har du hos New-You den helt specielle mulighed at vælge et Intuitivt guidet sjælerejse forløb (I.S.F).

Dette forløb indebærer 3 sjælerejser, som typisk lægges med ca. 1 måneds mellemrum. Fordelen er, at du får endnu flere oplevelser med, og dit sind bliver bedre til at åbne op gennem øvelse.

Fordele ved I.S.F forløbet:

  • Flere åndelige oplevelser
  • Dybde gennem automatisk træning af sindet
  • Tid til at lade indsigter bundfælde sig
  • Tilpasses 100% til dine behov

Hver session i et forløb varer typisk omkring 1,5 time.

Book din sjælerejse eller forløb allerede i dag

Har du spørgsmål eller ønsker du at booke en tid? Udfyld formularen herunder, eller kontakt mig direkte.

Se hvad andre har fået ud af deres Sjælerejse

Min session hos Benny satte 2 brikker sammen

"Min session hos Benny satte 2 brikker sammen, som al verdens refleksion, meditation og mindfulness ikke havde kunnet. På bare 2 timer fandt jeg endelig den helt dybe ro i mit indre. Og roen er blevet der lige siden."

"Nu er der stille indeni hele tiden, nu “lokker” dramaerne mig ikke på afveje. Jeg er bare, mit hjerte er healet. Det er en fantastisk følelse. Tak for hjælpen Benny."

Venlig hilsen, Flora Skouboe Eriksen

Fik en indsigt i mig selv og min sjæl, som er guld værd

"Jeg vil starte med at sige tusinde tak for en begivenhedsrig dag. Du er sådan et rart menneske, som man kun kan føle tillid til med det samme. Du har været der både før sessionen, under og også bagefter, når alle spørgsmålene trængte sig på."

"Sikke en rejse jeg havde. Jeg kom vidt omkring og fik en indsigt i mig selv og min sjæl, som er guld værd. Plus som ekstra bonus, nogle teknikker jeg kan bruge i min hverdag fremover. Efterfølgende har jeg følt en glæde, som jeg ikke har følt i lang tid, og en indre ro."

"Du har været fantastisk til at spørge ind. Selv på et tidspunkt, hvor jeg blev ked af det, var du dybt professionel. Jeg kan ikke takke dig nok for en total oplevelse, og det er i hvert fald ikke sidste gang."

Tusinde tak til dig Benny og på gensyn, Lena