29 71 41 90 info@new-you.dk

Regressions terapi – tidligere liv hypnose

Hvad er regressionsterapi?

Ordet regression kommer af det latinske regressio og betyder tilbageskridt. I dette tilfælde at bevæge sig tilbage i tiden – tilbage i din egen fortid. Regressionsterapi har til formål at guide dig tilbage gennem tiden og lade dig opleve fortidige begivenheder, som du ikke har adgang til normalt. Det kan både være i forhold til begivenheder i din tidlige barndom, men også begivenheder i dine tidligere liv.

Formålet med regressionsterapi er at gå tilbage i tiden for at finde roden til nutidige problemer. Negative oplevelser i fortiden, også dem der ligger langt tilbage, kan lagre sig i dit ubevidste sind og påvirke dit liv. Døjer du med et problem, men kan du ikke finde ud af, hvorfor? Har du været udsat for et traume tidligere i dit liv? Eller ønsker du blot at finde svar på ubesvarede spørgsmål om dine tidligere liv? Så kan regressionsterapi hjælpe.

Hos New-You arbejder vi med hypnose på alle niveauer. Det vil sige, at du både kan få forløst dine nuværende begrænsninger, som hæmmer dig i at have en optimal livsudfoldelse eller få oplevelser af mere spirituel karakter, som eksempelvis en tidligere liv hypnose. Hvis du har brug for at arbejde med konkrete udfordringer i livet, som angst, fobier, afhængigheder eller dårlige vaner, er det derimod et forløb med hypnoterapi, du skal vælge. Er du interesseret i at lære mere om regressionsterapi, tilbyder vi hos New-you også et online kursus i regressionsterapi, hvor du kan få de rette værktøjer til selv at kunne guide andre til en relevant tidligere liv oplevelse.

Det kan du forvente at få med en tidligere liv hypnose

Du kan få mange forskellige typer oplevelser under en session med regressionsterapi. Hovedfokus vil altid være at finde tilbage til et eller flere relevante tidligere liv, der automatisk bliver valgt af dit underbevidste sind, og som giver mening og betydning for dit nuværende liv.

Det fantastiske ved dette er, at du altid vil få oplevelser og informationer, som passer ind i dit liv, og som dermed giver mening i forhold til det liv du lever eller har levet. Det kan være alt lige fra svar på ting, som du har været igennem tidligere i dit liv, eller udfordringer du har her og nu, som du kan få svar på gennem regressionsterapien. Derudover kan der også ske dyb healing, der arbejder på flere planer.

Her er nogle af de ting, som vi altid vil prøve at få med:

  • En oplevelse af et eller flere relevante tidligere liv
  • Et møde med åndelig vejleder
  • En eller flere unikke oplevelser
  • En integration af hele oplevelsen ind i dit nuværende liv
  • Svar på, hvem du har været i tidligere liv
  • Svar på, om du har haft tidligere liv sammen med nogle du kender fra dit nuværende liv
  • Svar på, hvad læringen i forhold til dit nuværende liv er
  • Svar på spørgsmål fra dit regressionsskema

Få svar på ”Hvem var jeg i mit tidligere liv”

Har du nogensinde gået og tænkt, hvem var jeg i mit tidligere liv? Det kan du blandt andet få svar på gennem regressionsterapi.

Regressionsterapi er for alle med interessen for det, men henvender sig særligt til personer, der ikke tidligere har prøvet regressionsterapi, eller som udelukkende ønsker at få en tidligere liv oplevelse. Hvis du ønsker en dybere oplevelse, hvor du kommer på en mere dybdegående indre rejse, skal du i stedet vælge en sjælerejse.

Det er vigtigt at fastholde, at regressionsterapi og tidligere liv hypnose ikke kun er for specielt udvalgte personer. Man skal heller ikke være af en bestemt overbevisning eller tro noget bestemt for at kunne få en tidligere liv oplevelse. I årenes løb har vi haft mange forskellige typer mennesker med forskellige typer trosretninger og syn på livet. Fælles for dem er, at de alle har fået en tidligere liv oplevelse. Uanset hvad du tror eller ikke tror på, kan du derfor blive ført tilbage til dit tidligere liv, og få lige netop den oplevelse, som venter dig. Det eneste det kræver for at kunne få denne type oplevelse, er at du er åbensindet, nysgerrig og lader informationerne komme til dig undervejs.

Få regressionsterapi i København

Hos New-You kan du få regressionsterapi i København. En typisk regressionsterapi hypnose foregår ved, at du efter aftale møder op på klinikken. Her starter vi ud med en kort snak om hele forløbet, og du får afklaret eventuelle spørgsmål. Derefter kommer vi ind på, hvad der driver dig til at få denne type oplevelse, samt om du har nogle konkrete spørgsmål omkring livet, som du ønsker at få besvaret undervejs. Du vil desuden inden sessionen få tilsendt et regressionsskema, som udfyldes og tages med på dagen.

Nogle mennesker har kun enkelte spørgsmål til tidligere liv oplevelsen, mens andre har mange. Du kan dog være sikker på, at den åndelige verden altid vil vise og give dig lige netop den mængde information, som er rigtig for dig.

Nogle mennesker kan være skeptiske og måske ligefrem bange for at få en tidligere liv oplevelse. Det er der dog absolut ikke nogen grund til. Den måde du bliver guidet på hos New-you er sikker og tryg, og vi arbejder altid med en positiv intention, så der kun dukker relevante informationer og oplevelser op, som kan gavne dig. vi lægger meget vægt på, at du bliver guidet professionelt, og at den information der dukker op bliver integreret rigtigt, samt at det hele bliver afsluttet ordentligt.

Book din tidligere liv oplevelse allerede i dag

Er du interesseret i at få regressionsterapi, eller er du i tvivl om, hvilken type spirituel hypnose du skal vælge, er du altid velkommen til at kontakte mig på tlf.: 29 71 41 90 eller mail: info@new-you.dk.

    Rolig, empatisk og professionel guidet session

    Tak Benny.
    For en fantatisk oplevelse inde hos dig. En oplevelse som har givet mig stof til megen eftertanke.

    Jeg oplevede, at regressionsterapien er en spændende, overraskende og indsigtsfuld måde at lære mere om mig selv og mine mønstre på.
    At sessionen ydermere blev guidet af dig, på rolig, empatisk og professionel vis, gjorde, at jeg kunne slappe helt af og have tillid til processen.

    De bedste hilsner
    – Karen

    Den rejse du tog mig med på var ubeskrivelig

    Hej Benny
    TUSIND T U S I N D tak for en fantastisk eftermiddag.

    Den rejse du tog mig med på var ubeskrivelig og den har fyldt mig med en energi og “gå-på” mod som aldrig før. Jeg har fået oplysninger som har gjort mig istand til at forstå nogle nogle ting omkring mig selv, min personlighed og hvorfor jeg reagerer som jeg gør og jeg har fået bekræftet den stærke følelse jeg altid har haft ,om at “jeg har været her før”……….Tusind tak for din hjælp og din “guide’ning” !
    – Hilsen Lars