Hvordan opstår lavt selvværd?

Selvværd udvikles gennem livet. Vi danner løbende forestillinger om, hvem vi er, hvad vi kan forvente af andre, og hvad der skal til for at blive accepteret.

Hvis du gentagne gange oplever kritik, afvisning eller følelsen af ikke at slå til, kan du begynde at rette opmærksomheden mod det, du mener er forkert ved dig selv. Det kan efterhånden blive en automatisk måde at fortolke nye situationer på.

En enkelt negativ oplevelse fører ikke nødvendigvis til lavt selvværd. Men når bestemte erfaringer gentager sig, eller når de får stor følelsesmæssig betydning, kan de påvirke den måde, du ser dig selv på.

Kritik og høje forventninger i opvæksten

Børn er afhængige af de voksne omkring dem og påvirkes af, hvordan de bliver mødt. Hvis der ofte er fokus på fejl, præstationer eller det, barnet burde gøre anderledes, kan barnet komme til at opleve, at accept afhænger af at gøre tingene rigtigt.

Det behøver ikke at være åbenlys eller hård kritik. Det kan også være et miljø, hvor der sjældent bliver sat ord på barnets følelser, hvor forventningerne er meget høje, eller hvor der ikke er plads til at fejle.

Nogle lærer derfor tidligt at være dygtige, hjælpsomme eller nemme at have med at gøre. De kan blive gode til at aflæse andres forventninger, men samtidig miste kontakten til deres egne behov.

Det er vigtigt at understrege, at lavt selvværd ikke automatisk skyldes opvæksten. Mennesker reagerer forskelligt på deres erfaringer, og selvværdet kan påvirkes gennem hele livet.

Afvisning, mobning og følelsen af at være forkert

At blive holdt udenfor, gjort til grin eller gentagne gange afvist kan sætte sig i den måde, man ser sig selv på.

Hvis du gennem længere tid har oplevet, at andre kritiserer dig eller ikke vil være sammen med dig, kan du begynde at forvente, at det vil ske igen. Du kan blive ekstra opmærksom på tegn på afvisning og komme til at fortolke tvetydige situationer negativt.

Det kan skabe en selvforstærkende cirkel. Du forventer måske at blive afvist, bliver usikker og holder dig tilbage. Dermed får du færre muligheder for at opleve, at andre faktisk gerne vil dig.

Belastende oplevelser kan også påvirke følelsen af tryghed i relationer. Du kan læse mere om traumebehandling med hypnose, hvis tidligere oplevelser fortsat påvirker din hverdag. Ikke alle vanskelige oplevelser er traumer, og det er vigtigt at tage udgangspunkt i den konkrete situation.

Når kærlighed og accept føles betinget

Nogle mennesker kommer til at forbinde kærlighed med at være den rigtige slags partner, ven eller familiemedlem.

De forsøger måske at undgå konflikter, tilpasse sig andres ønsker eller skjule sider af sig selv, som de frygter ikke vil blive accepteret. På den måde kan relationer blive præget af en vedvarende indsats for at sikre, at man stadig er ønsket.

Hvis du har lært, at andres tilfredshed er afgørende for din egen tryghed, kan det være svært at sætte grænser eller udtrykke uenighed. Det kan også betyde, at du bliver i relationer, hvor dine egne behov ikke bliver mødt, fordi tanken om at miste forholdet føles værre end at tilsidesætte dig selv.

Lavt selvværd i parforholdet

Et parforhold kan både give tryghed og aktivere gammel usikkerhed. Hvis du er bange for ikke at være god nok, kan du blive meget opmærksom på din partners signaler. En ændret tone, mindre kontakt eller en situation, du ikke forstår, kan føre til mange tanker om, hvorvidt du stadig er elsket.

Lavt selvværd kan også påvirke, hvordan du håndterer uenigheder. Måske bliver du meget optaget af at få bekræftelse, eller måske trækker du dig, fordi du frygter at blive afvist.

Jalousi kan i nogle tilfælde hænge sammen med usikkerhed og frygt for at miste, men jalousi kan have flere årsager. Du kan læse mere om jalousi i parforhold.

Præstationspres og frygten for at fejle

Lavt selvværd kan også udvikle sig eller blive forstærket i arbejdslivet og andre situationer, hvor man føler sig vurderet.

Hvis du oplever, at dine resultater afgør, om du er god nok, kan du komme til at stille urimeligt høje krav til dig selv. Du arbejder måske ekstra meget, har svært ved at bede om hjælp eller bliver ved med at kontrollere dit arbejde, fordi fejl føles uacceptable.

Det kan skabe en situation, hvor du på overfladen klarer dig godt, men indeni aldrig føler, at du kan slappe af. Når usikkerheden især opstår i situationer, hvor du skal præstere eller vurderes, kan præstationsangst være relevant at læse mere om.

Sammenligning og utilfredshed med udseendet

Sammenligning med andre kan påvirke selvværdet, især hvis du ofte måler din egen værdi ud fra udseende, succes, økonomi eller sociale relationer.

Du ser måske andre menneskers resultater og sammenligner dem med dine egne usikkerheder. Det kan give en oplevelse af, at alle andre er længere fremme eller har mere styr på livet.

Hvis dit udseende fylder meget i din vurdering af dig selv, kan du komme til at bruge stor energi på at skjule det, du ikke er tilfreds med, eller på at søge bekræftelse på, at du ser godt nok ud.

Tidligere nederlag og svære livsperioder

Lavt selvværd kan også opstå senere i livet. En skilsmisse, et jobtab, sygdom i familien, gentagne afslag eller en længere periode med belastning kan påvirke ens oplevelse af egne evner og værdi.

Hvis flere svære ting sker på samme tid, kan det blive vanskeligt at skelne mellem en belastende situation og en negativ vurdering af sig selv. Du kan f.eks. begynde at tænke, at du har fejlet som menneske, fordi et forhold er gået i stykker, eller fordi du ikke længere kan det samme som tidligere.

Men en vanskelig livssituation er ikke i sig selv et bevis på, at du er mindre værd.

Hvorfor bliver lavt selvværd ved med at påvirke én?

En vigtig del af forklaringen kan være, at gamle mønstre bliver ved med at blive aktiveret i nye situationer. Hvis du f.eks. forventer kritik, lægger du måske særligt mærke til de kommentarer, der bekræfter forventningen. Hvis du frygter afvisning, kan du tolke manglende svar som tegn på, at andre ikke ønsker dig.

Når du reagerer på den måde, kan det føles, som om din negative opfattelse af dig selv bliver bekræftet. Samtidig kan du overse de oplevelser, der peger i en anden retning.

Det betyder ikke, at du bevidst vælger at tænke negativt. Reaktionerne kan være blevet så velkendte, at de opstår automatisk.

Hvorfor har jeg lavt selvværd, selvom jeg klarer mig godt?

Det er muligt at fungere godt udadtil og stadig føle sig utilstrækkelig indeni.

Måske har du lært at håndtere usikkerheden ved at være dygtig, tage ansvar eller gøre dig umage. Det kan have hjulpet dig til at nå dine mål, men det betyder ikke nødvendigvis, at den grundlæggende tvivl er forsvundet.

Hvis du føler, at du hele tiden skal bevise dit værd, kan succes give en kortvarig lettelse uden at ændre den måde, du vurderer dig selv på.

Derfor er det ikke altid nok at opnå mere eller blive bedre til noget. Nogle gange er det vigtigere at undersøge, hvorfor du føler, at du skal præstere for at være god nok.

Kan man arbejde med lavt selvværd?

Ja, det er muligt at udvikle et andet forhold til sig selv. Det begynder ofte med at opdage de situationer, hvor selvkritikken, usikkerheden eller behovet for anerkendelse bliver aktiveret.

Det kan være relevant at undersøge, hvilke forventninger du stiller til dig selv, hvad du frygter vil ske, hvis du ikke lever op til dem, og hvilke erfaringer der kan have været med til at forme disse mønstre.

Hvis lavt selvværd påvirker din hverdag betydeligt, kan du overveje professionel hjælp. Hos New-You arbejder vi med hypnoterapi, hvor fokus tilpasses den enkelte. Hypnoterapi kan være en mulighed for at arbejde med de følelsesmæssige reaktioner og mønstre, der ligger bag en problemstilling, men det er ikke en garanti for et bestemt resultat.

Lavt selvværd har sjældent én enkel forklaring. Når du bliver mere bevidst om, hvordan dine erfaringer og reaktioner hænger sammen, kan du få et bedre udgangspunkt for at forstå dig selv og finde nye måder at forholde dig til de mønstre, der begrænser dig.