29 71 41 90 info@new-you.dk

 

Du er lige præcis som du skal være for at komme i hypnose.

Hypnose er en naturlig tilstand, som alle mennesker befinder sig i hver eneste dag. Faktisk er det lige så naturligt og nødvendigt som at sove om natten. Dog tror mange, at det kræver en form for præstation at komme ind i hypnosetilstanden, og at det skal opleves på en bestemt måde, f.eks. ved at se billeder undervejs.

Alle mennesker er i hypnose dagligt, og det er utrolig vigtigt for sindet at kunne dette. Din oplevelse af hypnose afhænger af flere faktorer, som beskrives i denne artikel, og dine sanselige oplevelser er en vigtig del af dette. 

Derudover er det vigtigt at vide, at hypnose kan opleves forskelligt fra gang til gang. Nogle gange vil du føle dig meget afslappet, mens du andre gange ikke vil. Det er vigtigt at vide, at hypnose ikke “føles” på en bestemt måde, så det er ikke nogen indikator på, om du er i let eller dyb hypnose.

Ved du, hvilke sanser du bruger mest, og hvad det betyder for at komme i hypnose?

De færreste går rundt i dagligdagen og tænker på, hvilke sanser de bruger mest.

Vi er udstyret med fem primære sanser, som er syn, hørelse, følelse, smag og lugt. Derudover har vi den sjette sans, som er vores intuition (mavefornemmelse).

Set i forhold til hypnose har det absolut ingen relevans, hvilke af dine sanser du bruger mest, når du er i hypnose. Dine oplevelser vil komme ubesværet til dig på den måde, som er rigtig for dig, uanset om du gør det selv eller bliver guidet i en hypnoterapi session. så længe, at du blot lader det ske og ikke prøver at kontrollere processen.

 

Nej, det at se billeder undervejs er ikke den eneste “rigtige” måde.

En del mennesker tror fejlagtigt, at det at være i hypnose handler om at se billeder undervejs. Som beskrevet tidligere har vi heldigvis flere sanser at benytte os af, når vi oplever noget.

Som mennesker er vi forskelligt skruet sammen, så nogle bruger meget deres visuelle sans, mens andre bruger mere deres føle- eller høresans. Når man er i hypnose, vil oplevelsen oftest være et mix af forskellige sanser. Dog vil der være en vis procentdel, der stort set ikke ser billeder undervejs. For dem vil det typisk være følesansen, der præger oplevelsen.

 

Får jeg bedre resultater med hypnose, hvis jeg ser billeder?

NEJ…. Du får ikke bedre resultater, fordi du ser billeder i hypnose.

Til gengæld er det utrolig vigtigt, at du er tro mod den måde, du sansemæssigt er skruet sammen på. Hvis du f.eks. er meget følelsesbetonet og prøver at lede efter billeder eller styre oplevelsen, kan det sabotere hypnosen og i værste fald betyde, at dine ønskede resultater udebliver.

Husk på, at hypnose er naturligt og ret simpelt, så længe du lader processen gå sin gang, og du har tillid til, at det, som dukker op, kommer af en grund, og dit underbevidste sind aldrig tager fejl.

Sindet bliver bedre med øvelse Dit sind elsker gentagelser og bliver bedre med øvelse. Så ligesom med al anden ny læring i livet, bliver dit sind bedre til at gå i hypnose, jo mere det oplever dette fænomen.

Udover at blive bedre til at gå i hypnose vil sindet også automatisk gå dybere (blive mere suggestibelt) i processerne og skabe kraftigere forandringer undervejs. Dette er en af de 7 vigtige grunde til at vælge hypnose i forløb.

Latest posts by Benny Vadmand (see all)