Hvordan foregår Hypnose?
Hypnose er en metode, hvor en person ledes i en tilstand af øget indadvendt fokus. Det kan bruges til terapeutiske formål, spirituelle oplevelser eller underholdning i hypnose shows.
I et hypnoterapeutisk forløb kan hypnosen bruges til at hjælpe dig med at ændre negative tankegang eller adfærdsmønstre ved at arbejde direkte med underbevidstheden.
Strukturen i et hypnoterapeutisk forløb kan variere afhængigt af den enkelte terapeut, men det kan ofte indebære en indledende samtale, induktion af hypnose, arbejde med underbevidstheden og en afslutning med at bringe dig tilbage til normal bevidsthed.
En typisk første hypnoterapi session
En typisk første hypnoterapi session starter med at tage en snak om, hvad hypnose er og ikke er. Der er en afklaring af relevante spørgsmål og eventuelle misforståelser om hypnose.
Derudover vil der være en samtale om de udfordringer, der ønskes bearbejdet og hvad der ønskes opnået i forløbet.
Når den indledende samtale er færdig og du føler dig klar til hypnose, vil selve det hypnoterapeutiske arbejde starte og tage udgangspunkt i den forudgående samtale. Sessionen afsluttes med en kort afrundende snak, og en aftale om næste session.
De efterfølgende sessioner
De efterfølgende sessioner med en hypnoterapeut består af en kort samtale, hvor i drøfter status omkring forandringsprocessen og oplevelser mellem sessionerne. Det er en vigtig samtale, da det giver hypnoterapeuten et billede af, hvor du er i din proces. På baggrund af oplysningerne vil hypnoterapeuten vælge de relevante værktøjer til dagens session, for at kunne hjælpe dig med at komme et skridt videre i forandringsprocessen.
Din hypnoterapeut vil, i samarbejde med dig, lære dig at bruge forskellige understøttende værktøjer såsom selvhypnose og andre selvreguleringsmetoder, som du kan bruge mellem sessionerne og efterfølgende. Disse værktøjer kan hjælpe med at mindske trang og ubehag, afhængigt af de tematikker, der behandles.
En god tommelfingerregel er at planlægge sessionerne med ca. en uges mellemrum, så der er tilstrækkelig tid til at gå ud og mærke forandringer, teste status, og holde fokus og motivation i forandringsprocessen.
Det er vigtigt at tage de antal sessionerne der skal til
Det er vigtigt at tage så mange sessioner som der er behov for at nå sine mål med hypnose. Hypnose kræver en indsats og et ønske om forandring fra dig. Derfor er det vigtigt, at du har taget beslutningen om at ønske at forandre dig.
Forandringsprocessen er individuel og sker i den hastighed, der er rigtig for dig. Hypnoterapi er ofte kortvarig terapi, hvor mange kan mærke en positiv effekt allerede efter 1-3 sessioner.
Det er umuligt at sige præcist, hvor mange sessioner der skal til for at nå helt i mål, men erfaring viser, at de fleste kan nå langt med kun 3-5 sessioner. Specielt ved rygestop kan det være mellem 1-3 sessioner. Det er vigtigt at have realistiske forventninger og arbejde sammen med hypnoterapeuten for at opnå de ønskede resultater.
Hvordan får du mest ud af et hypnoterapi forløb?
For at få mest muligt ud af et hypnoterapi-forløb, er det vigtigt:
-At du har truffet beslutningen om, at du ønsker forandring og er villig til at gøre en indsats for at opnå det.
-At du er åben overfor samarbejdet med hypnoterapeuten for at skabe de ønskede resultater.
-At du er engageret i forandringsprocessen og følger instruktionerne fra hypnoterapeuten.
-At du bruger de værktøjer, som du lærer i forløbet, mellem sessionerne.
-At du tester dine fremskridt ved at sætte dig i situationer, hvor du normalt mærker begrænsninger eller ubehag.
-At du tager det antal sessioner, som der er behov for, at komme i mål.
Det skal siges, at det kan være helt naturligt at føle sig nervøs eller skeptisk i forhold til hypnose, især hvis det er første gang man prøver det. Det er helt normalt, ligesom når man skal prøve andre nye ting i livet. Din hypnoterapeut vil være der for at guide dig igennem processen og hjælpe dig med at føle dig tryg.
- Hypnose mod rideangst: Styrk dit mod og dine evner som rytter - 9. august 2024
- Hypnose mod trikotillomani – stop uønsket hårtrækning - 2. august 2024
- Apifobi – overkom din angst for hvepse og bier med hypnoterapi - 27. juli 2024