Du er meget kritisk over for dig selv

Et almindeligt tegn på lavt selvværd er en hård indre dialog. Du lægger måske især mærke til dine fejl, det du burde have gjort bedre, eller de områder, hvor du ikke lever op til dine egne forventninger.

Selv når noget lykkes, kan du hurtigt finde en grund til, at resultatet ikke er godt nok. Du sammenligner dig måske med andre eller fokuserer på den mindste fejl frem for at se på helheden.

Over tid kan den konstante selvkritik gøre det svært at føle tilfredshed med det, du gør.

Du føler, at du skal præstere for at være god nok

Nogle forsøger at kompensere for en følelse af utilstrækkelighed ved at være ekstra dygtige, hjælpsomme eller effektive. De tager ansvar, gør sig umage og forsøger at undgå fejl.

Udefra kan det ligne ambitioner og høj arbejdsmoral. Forskellen ligger ofte i, hvad der driver adfærden. Hvis du føler, at du mister værdi, når du ikke præsterer, kan selv succes blive en kilde til pres.

Du kan have svært ved at slappe af, fordi der hele tiden er noget, du burde gøre bedre.

Du har svært ved at tage imod ros

Når andre roser dig, kan du have svært ved at tro på det. Du forklarer måske resultatet med held, tilfældigheder eller andres hjælp, selvom du faktisk har gjort en stor indsats.

Det kan være, fordi ros ikke passer med det billede, du har af dig selv. I stedet for at lade anerkendelsen stå ved magt forsøger du at finde en forklaring på, hvorfor den ikke helt tæller.

Du sammenligner dig ofte med andre

Sammenligning er almindelig, men den kan blive belastende, hvis du næsten altid kommer frem til, at andre er bedre, flottere, dygtigere eller mere værdifulde end dig.

Du ser måske andres succes som bevis på, at du selv halter bagefter. Samtidig kan du overse de områder, hvor du faktisk trives eller har kompetencer.

Når selvværdet er lavt, kan andres styrker føles som en påmindelse om dine egne mangler i stedet for blot at være forskelle mellem mennesker.

Du har svært ved at sætte grænser

Hvis du ofte siger ja, selvom du mener nej, kan det være værd at undersøge hvorfor.

Måske er du bange for at skuffe andre, skabe konflikt eller blive betragtet som besværlig. Du kommer derfor til at tilsidesætte dine egne behov for at bevare accept og gode relationer.

Det kan på kort sigt give ro, men på længere sigt kan det føre til frustration og en oplevelse af, at dine egne ønsker, ikke betyder så meget.

Du er bange for at begå fejl

Når fejl føles som mere end almindelige fejl, kan selv små beslutninger blive belastende. Du gennemgår måske samtaler bagefter, tænker længe over, hvad du burde have sagt, eller udsætter opgaver, fordi du ikke føler dig klar.

Frygten handler ikke altid om selve resultatet. Den kan også handle om, hvad du tror, resultatet vil afsløre om dig.

Hvis det især er præstationssituationer, der udløser usikkerheden, kan du læse mere om præstationsangst.

Du har brug for meget bekræftelse fra andre

Du kan have svært ved at finde ro, hvis andre ikke tydeligt viser, at de er tilfredse med dig. En kort besked, en ændret tone eller manglende respons kan få dig til at spekulere på, om du har gjort noget forkert.

Det betyder ikke, at behovet for anerkendelse i sig selv er et problem. Det bliver mere belastende, når din oplevelse af egen værdi i høj grad afhænger af andres reaktioner.

Du bliver usikker i parforholdet

Lavt selvværd kan påvirke den måde, du oplever kærlighed og nærhed på. Du kan blive bange for at blive valgt fra, sammenligne dig med din partners tidligere partnere eller have svært ved at tro på, at du er elsket.

Nogle søger gentagne forsikringer om forholdet. Andre forsøger at tilpasse sig partnerens ønsker for at undgå afvisning.

Usikkerhed og jalousi kan hænge sammen, men jalousi har flere mulige årsager. Hvis det fylder i dit forhold, kan du læse mere om jalousi i parforhold.

Du føler dig utilstrækkelig på arbejdet

Du kan være kompetent og få gode resultater, men alligevel være overbevist om, at du snart bliver afsløret som mindre dygtig, end andre tror.

Måske tager du ekstra opgaver for at bevise dit værd, har svært ved at bede om hjælp eller bruger uforholdsmæssigt lang tid på at sikre, at alt er korrekt.

Det kan være udmattende, hvis arbejdet bliver en vedvarende prøve på, om du er god nok.

Du holder dig tilbage

Lavt selvværd kan få dig til at undgå situationer, hvor du risikerer kritik, afvisning eller at føle dig utilstrækkelig.

Du siger måske ikke din mening på møder, søger ikke den stilling, du egentlig ønsker, eller lader andre træffe beslutningerne. På den måde får du mindre mulighed for at opdage, hvad du faktisk kan klare.

At holde sig tilbage kan give en kortvarig følelse af sikkerhed, men kan samtidig begrænse dine muligheder.

Du tager kritik meget personligt: Kritik kan være svær for alle, men hvis selvværdet er lavt, kan en konkret bemærkning føles som en samlet dom over dig som menneske. Du kan komme til at gruble over ordene i lang tid eller have svært ved at skelne mellem, at nogen er utilfredse med en handling, og at de skulle være utilfredse med dig som person.

Du føler skyld, når du prioriterer dig selv: Måske har du lettere ved at forstå andres behov end dine egne. Når du siger nej, tager en pause eller vælger noget, du selv har lyst til, kan du få dårlig samvittighed. Det kan hænge sammen med en forestilling om, at du skal være nyttig, til rådighed eller nem at være sammen med for at fortjene andres accept.

Du føler, at dit selvværd er i bund: Nogle oplever ikke kun usikkerhed i bestemte situationer, men en mere gennemgående følelse af at være mindre værd end andre. Du kan have svært ved at se dine egne kvaliteter, føle dig forkert eller tænke, at andre ville vælge dig fra, hvis de virkelig kendte dig. Hvis den følelse fylder meget, er det vigtigt at tage den alvorligt. Den er ikke et bevis på, at du faktisk er mindre værd.

Hvad kan lavt selvværd føre til?

Lavt selvværd kan påvirke mange områder af livet. Det kan gøre det sværere at sætte grænser, indgå i trygge relationer, tage imod muligheder og håndtere modgang.

Nogle bliver overdrevent tilpassende. Andre reagerer med perfektionisme, kontrol eller stor selvstændighed, fordi det føles utrygt at vise sårbarhed. Der er ikke én bestemt måde, lavt selvværd viser sig på.

Det er heller ikke muligt at afgøre ud fra enkelte tegn, om en person har lavt selvværd. Det afgørende er, om mønstrene går igen, og hvordan de påvirker den enkelte.

Hvorfor får man lavt selvværd?

Lavt selvværd kan udvikle sig gennem mange forskellige erfaringer. Kritik, mobning, afvisning, høje krav eller vanskelige relationer kan spille en rolle, men der findes ikke én forklaring, der passer på alle.

Det kan være nyttigt at undersøge, hvornår følelsen af ikke at være god nok opstår, og hvilke forventninger du har til dig selv og andre.

Lavt selvværd: Hvornår kan det være relevant at søge hjælp?

Hvis selvkritikken, usikkerheden eller behovet for bekræftelse begrænser din hverdag, kan det være relevant at tale med en fagperson om det.

Hos New-You arbejder vi med hypnoterapi, hvor fokus tilpasses den enkelte. For nogle kan det være relevant at undersøge de følelsesmæssige reaktioner og mønstre, der er forbundet med lavt selvværd. Du kan læse mere om hypnoterapi hos New-You.

Lavt selvværd er ikke en fast identitet. Det er et mønster i den måde, du oplever og vurderer dig selv på, og det kan være muligt at udvikle et mere nuanceret forhold til dig selv.