29 71 41 90 info@new-you.dk

Nogle mennesker kan have en periode med rigtig meget at se til uden at blive særligt stressede. Andre kan mærke stress komme snigende, selv om livet på overfladen ikke virker specielt belastende.

Måske tænker du: Hvorfor bliver jeg så hurtigt stresset? Eller: Hvorfor føler jeg mig stresset hele tiden, når jeg egentlig ikke har så meget at lave?

Der findes ikke én forklaring på stress. Men ofte handler det om mere end det, der sker lige nu.

Kort fortalt

Stress handler ikke kun om en fyldt kalender. Det opstår, når kravene overstiger dine ressourcer, og ofte er det automatiske mønstre, bekymringer og tidligere erfaringer, der holder stressreaktionen ved lige.

Hvorfor får man stress?

Stress opstår, når kroppen og hjernen oplever, at kravene overstiger de ressourcer, man har til rådighed. Det kan være på grund af arbejde, familie, økonomi, sygdom, store forandringer eller en længere periode med for meget ansvar.

Men stress behøver ikke altid komme fra én stor belastning. Mange små ting kan også bygge sig op over tid. Og nogle gange fortsætter stressreaktionen, selv efter at den oprindelige belastning er blevet mindre.

Hvorfor bliver jeg så hurtigt stresset?

Det kan være frustrerende at opleve, at andre tilsyneladende kan håndtere det samme som dig uden problemer. Men mennesker reagerer forskelligt.

Det skyldes blandt andet, at vi har forskellige erfaringer, forskellige måder at tænke på og forskellige automatiske reaktioner.

Hvis du eksempelvis har vænnet dig til altid at være ansvarlig, have styr på tingene eller præstere, kan det blive svært at koble fra. Selv når der egentlig ikke længere er noget, du behøver at være på vagt overfor.

Stress handler ikke kun om at have for meget at lave

Det er let at tænke, at stress bare handler om en fyldt kalender. Men du kan godt være stresset uden at have travlt.

Måske ligger belastningen i dine tanker. Du gennemgår samtaler igen og igen. Tænker på alt det, du burde have gjort. Bekymrer dig om det, der måske sker i morgen. Eller føler, at du hele tiden burde være et andet sted, gøre mere eller have bedre styr på tingene.

"På den måde kan hovedet være på arbejde, selv når kroppen egentlig har fri."

Hvorfor kan jeg ikke slappe af?

For nogle bliver det næsten uvant at have helt ro. Når man gennem længere tid har været vant til at være aktiv, løse problemer eller tænke fremad, kan det føles mærkeligt pludselig ikke at skulle noget.

Du sætter dig måske ned for at slappe af. Men tankerne fortsætter. Og så ender du måske med at tage telefonen, ordne noget praktisk eller begynde at tænke på alt det, der stadig mangler.

Det betyder ikke nødvendigvis, at du ikke kan slappe af. Det kan være, at din måde at reagere på efterhånden er blevet meget automatisk.

Hvorfor føler jeg mig stresset hele tiden?

Når kroppen først har været belastet gennem længere tid, kan stressreaktionen i nogle tilfælde fortsætte, selv om der ikke længere er den samme ydre belastning.

Det kan føles som om, du aldrig rigtig kommer ned i gear. Du er måske træt, men har samtidig svært ved at slappe af. Du vil gerne holde fri, men tænker stadig på arbejde. Du har fri fra dine opgaver, men ikke nødvendigvis fri fra dem inde i hovedet.

Det kan være enormt frustrerende.

Kan tanker og bekymringer give stress?

Ja, tanker kan være en del af den samlede belastning. Det betyder ikke, at tanker i sig selv er farlige. Men hvis du konstant bruger energi på bekymringer, problemløsning, kontrol eller forestillinger om, hvad der kan gå galt, kan det være svært for kroppen at få ro.

Det kan eksempelvis være:

  • "Hvad nu hvis...?"
  • "Jeg burde også..."
  • "Husk nu at..."
  • "Hvad tænker de andre?"

Når tankerne bliver ved med at køre, kan kroppen reagere, som om der stadig er noget, den skal håndtere.

Hvorfor bliver jeg stresset af ting, andre ikke bliver stressede af?

Fordi det ikke kun er selve situationen, der bestemmer vores reaktion. To mennesker kan stå i præcis den samme situation og opleve den helt forskelligt.

Den ene tænker: "Det finder jeg ud af." Den anden mærker straks uro og begynder at tænke på alt det, der kan gå galt.

Tidligere erfaringer kan spille en rolle. Det samme kan forventninger til dig selv, behovet for kontrol, ansvarsfølelse eller bestemte måder at håndtere usikkerhed på. Derfor kan det være interessant at se på reaktionen, frem for kun at se på selve situationen.

Kan gamle mønstre have betydning for stress?

Ja, det kan de. Vi lærer gennem livet forskellige måder at reagere på.

Nogle lærer eksempelvis tidligt at være meget ansvarlige, undgå konflikter, præstere eller sørge for, at alle andre har det godt. Det kan være egenskaber, der har været nyttige. Men det, der engang hjalp dig med at håndtere en situation, behøver ikke nødvendigvis være det, du har brug for i dag.

Et gammelt mønster kan fortsætte med at køre automatisk, længe efter at situationen har ændret sig.

Stress kan derfor handle om mere end det, der sker lige nu

Når du oplever stress, kan det være relevant at se på hele billedet:

  • Hvad sker der omkring dig?
  • Hvad foregår der i dine tanker?
  • Hvordan reagerer du automatisk, når noget bliver svært?
  • Og hvilke mønstre har du måske taget med dig gennem livet?

Det betyder ikke, at stress bare sidder i hovedet. De belastninger, du står i, er reelle. Men den måde, kroppen og hjernen reagerer på belastningen, kan også være en del af forklaringen.

Når stressreaktionen bliver et mønster

Hvis du igen og igen oplever den samme reaktion, kan den efterhånden blive meget automatisk. Du behøver ikke beslutte dig for at blive urolig. Du behøver ikke tænke: "Nu vil jeg lige stresse lidt." Reaktionen kommer bare.

Det er netop derfor, det kan være svært kun at tænke sig ud af stress. Hvis du allerede ved, at du burde slappe mere af, tænke mindre og lade tingene ligge, men alligevel ikke kan gøre det, er det ikke nødvendigvis mere viden, du mangler. Det kan være selve mønstret, der skal arbejdes med.

Kan man arbejde med de mønstre, der ligger bag stress?

Ja. Når stressreaktioner hænger sammen med automatiske mønstre, tidligere erfaringer eller bestemte måder at reagere på, kan det være relevant at arbejde med det underliggende mønster.

Det er blandt andet her, hypnose kan være en mulighed. Hos New-You arbejder vi med de automatiske reaktioner og mønstre, der kan være med til at holde stressen ved lige.

FAQ om hvorfor man får stress

Hvorfor bliver jeg så hurtigt stresset?

Mennesker reagerer forskelligt på belastninger. Tidligere erfaringer, forventninger til dig selv og automatiske reaktionsmønstre kan være en del af forklaringen på, at du reagerer hurtigt på bestemte situationer.

Hvorfor føler jeg mig stresset hele tiden?

Hvis kroppen har været belastet gennem længere tid, kan stressreaktionen fortsætte, selv når den oprindelige belastning er blevet mindre. Tanker, bekymringer og automatiske mønstre kan også være med til at holde reaktionen i gang.

Hvorfor kan jeg ikke slappe af?

Hvis du gennem længere tid har været vant til at være på, løse problemer eller tænke fremad, kan det være svært bare at skifte over i ro. Det kan blive en automatisk måde at fungere på.

Kan man blive stresset af tanker og bekymringer?

Ja. Konstant bekymring, overtænkning og fokus på det, der måske kan gå galt, kan være en del af den samlede belastning og gøre det sværere for kroppen at falde til ro.

Kan gamle mønstre have betydning for, hvordan man reagerer på stress?

Ja. Tidligere erfaringer kan være med til at forme automatiske måder at reagere på. Derfor kan en stressreaktion nogle gange handle om mere end den konkrete situation, der udløser den.

Benny Vadmand

BENNY VADMAND

Indehaver & Certificeret underviser @ New-You Hypnose

Benny Vadmand er professionel hypnoterapeut, underviser og specialist i spirituel hypnose. Han har gennem mange år hjulpet tusindvis af klienter med at skabe positive og varige forandringer gennem hypnose.

Erfaring og kvalifikationer:

  • ✓ 5.000+ klientsessioner
  • ✓ Praktiserende siden 2008
  • ✓ Certificeret 5-PATH® Instruktør
  • ✓ Ekspert i angst, stress og selvværd

Gennem sit arbejde kombinerer Benny professionel hypnoterapi med en dyb interesse for spiritualitet og menneskets indre ressourcer. Dette danner grundlaget for hans behandlinger og lydrejser i Hypnotiske Pauser.