Hvad er nervøsitet?

Nervøsitet er en følelsesmæssig og fysisk reaktion, som kan opstå, når du står over for noget, der føles vigtigt, usikkert eller udfordrende.

Kroppen reagerer blandt andet gennem sit alarmsystem, som gør dig klar til at handle. Pulsen kan stige, musklerne spændes, og opmærksomheden rettes mod det, du oplever som vigtigt eller potentielt truende.

Reaktionen er ikke nødvendigvis et tegn på, at noget er galt. Du kan blive nervøs, fordi du gerne vil gøre det godt, fordi du ikke ved, hvad der kommer til at ske, eller fordi du er bekymret for andres reaktioner.

Det interessante er, at nervøsitet ikke kun handler om selve situationen. Den kan også hænge sammen med, hvad du forventer, der vil ske, og hvilken betydning du tillægger udfaldet.

Du kan eksempelvis være godt forberedt til en præsentation og stadig blive nervøs, hvis du er bange for at glemme noget eller blive vurderet negativt.

Symptomer på nervøsitet

Nervøsitet kan vise sig på flere måder. Nogle mærker først og fremmest kroppen reagere, mens andre oplever tankemylder, usikkerhed eller en stærk trang til at undgå situationen.

Typiske fysiske symptomer:

• Hjertebanken eller hurtigere puls
• Nervøsitet i maven, kvalme eller uro i fordøjelsen
• Svedige håndflader
• Rystende hænder eller en dirrende stemme
• Muskelspændinger og indre uro
• Hurtigere eller overfladisk vejrtrækning
• Svimmelhed eller en følelse af at være utilpas

Typiske mentale symptomer:

• Tænker meget over, hvad der kan gå galt
• Har svært ved at koncentrere dig
• Bliver bange for at sige eller gøre noget forkert
• Mister overblikket eller føler, at tankerne går i stå
• Bliver meget opmærksom på, hvordan andre opfatter dig
• Gennemgår situationen igen og igen bagefter

Du behøver ikke opleve alle symptomerne. Nervøsitet er individuel, og den samme person kan reagere forskelligt afhængigt af situationen.

Hvorfor får man nervøsitet i maven?

Når du bliver nervøs, påvirkes kroppens automatiske funktioner, herunder fordøjelsen. Derfor kan nervøsitet mærkes som sommerfugle i maven, en knugende fornemmelse, kvalme eller ændringer i afføringen.

For nogle opstår uroen allerede flere dage før en vigtig begivenhed. Andre mærker den først, når de står midt i situationen.

Hvis du har vedvarende, nye eller bekymrende fysiske symptomer, bør du ikke automatisk antage, at de skyldes nervøsitet. Kontakt din læge, hvis du er usikker på årsagen.

Hvorfor bliver man nervøs?

Der findes ikke én forklaring på nervøsitet. Den kan opstå af flere forskellige grunde, og ofte er det en kombination af tanker, forventninger, erfaringer og den aktuelle situation.

Frygten for at fejle

Hvis du oplever, at meget står på spil, kan du blive optaget af alt det, der kan gå galt. Du tænker måske: Hvad hvis jeg glemmer det, jeg skal sige? Hvad hvis jeg svarer forkert? Hvad hvis jeg ikke lever op til forventningerne? Jo mere afgørende du oplever, at resultatet er, desto sværere kan det være at give slip på bekymringerne.

Bekymringer om andres vurdering

Nervøsitet opstår ofte i situationer, hvor du føler dig vurderet. Det kan være til en jobsamtale, under en fremlæggelse eller i en social sammenhæng.

Høje krav til dig selv

Nogle bliver især nervøse, fordi de stiller meget høje krav til sig selv. Det kan være en styrke at være grundig, men hvis du oplever, at du skal præstere fejlfrit, kan selv mindre usikkerhed føles ubehagelig.

Tidligere ubehagelige oplevelser

Hvis du tidligere har oplevet at gå i stå, blive kritiseret eller føle dig utilpas i en bestemt situation, kan du begynde at forvente, at det sker igen. Du reagerer ikke kun på det, der sker nu, men også på det, du frygter vil gentage sig.

Usikkerhed og manglende kontrol

Hvis du forsøger at forudse alle mulige udfald, kan du ende med at bruge meget energi på at forberede dig på problemer, som måske aldrig opstår. Det kan give en oplevelse af, at du skal have styr på alt, før du kan slappe af.

Gode råd mod nervøsitet

Du kan ikke altid bestemme, om nervøsiteten opstår. Men du kan arbejde med, hvordan du forholder dig til den, og hvordan du handler, når du mærker den.

1. Ret opmærksomheden mod det, du er i gang med

Når du bliver nervøs, kan du komme til at holde øje med dig selv hele tiden. Prøv i stedet at rette opmærksomheden mod det, du faktisk skal. Lyt til den person, du taler med, fokuser på dit budskab, eller tag én opgave ad gangen.

2. Tillad dig selv at begå fejl

Spørg dig selv, om situationen virkelig kræver, at du gør alting rigtigt. Måske må du gerne tøve, lede efter et ord eller svare, at du lige skal tænke dig om. Du behøver ikke være fejlfri for at håndtere en situation godt.

3. Undersøg dine bekymringer

Prøv at skelne mellem det, du ved, og det, du frygter. Du behøver ikke overbevise dig selv om, at alt vil gå godt. Det kan være tilstrækkeligt at anerkende, at udfaldet er usikkert, og at du stadig kan håndtere situationen.

4. Sænk tempoet i din vejrtrækning

Træk vejret behageligt ind, og lad udåndingen være lidt længere end indåndingen. Undgå at presse vejret. Formålet er at hjælpe dig med at være til stede, mens uroen er der.

5. Øv dig i at møde situationen

Hvis det er relevant og trygt, kan du begynde med mindre udfordringer og gradvist arbejde dig videre. Hvis du eksempelvis bliver nervøs for at tale foran andre, kan du begynde i en lille gruppe før en større præsentation.

6. Sørg for pauser, søvn og bevægelse

Din generelle tilstand kan påvirke dit overskud. Søvn, regelmæssig bevægelse og pauser er gode elementer i hverdagen. Undersøg også, om kaffe eller koffein påvirker din hjertebanken.

Nervøs før eksamen, en tale eller en vigtig samtale

Nervøsitet kan være knyttet til bestemte situationer. Det er derfor nyttigt at se på, hvad du konkret er bekymret for:

• Nervøs før eksamen: Du kan være bange for at glemme stoffet eller blive bedømt negativt. Læs mere om eksamensangst.
• Nervøs for at tale foran andre: Du bliver optaget af din stemme eller andres reaktioner. Læs mere om taleangst.
• Nervøs på arbejdet: Bekymring for at lave fejl eller ikke leve op til forventningerne. Dette kan hænge sammen med præstationsangst.
• Nervøs i sociale situationer: Du bekymrer dig om, hvad andre tænker, eller om du siger noget forkert.

Når nervøsitet fylder for meget

Det er helt almindeligt at blive nervøs indimellem. Men hvis nervøsiteten fylder meget, er det værd at undersøge, om den er begyndt at begrænse dig.

Måske bruger du lang tid på at bekymre dig før en begivenhed. Måske undgår du situationer, du gerne vil deltage i, eller bliver ved med at gennemgå dine fejl bagefter. Det kan også være, at du føler dig nervøs meget af tiden uden helt at forstå hvorfor.

Vedvarende nervøsitet kan have forskellige årsager. Hvis den påvirker din hverdag, eller du oplever intens frygt, er det en god idé at tale med din læge eller en relevant fagperson.

Kan hypnose hjælpe mod nervøsitet?

Hvis nervøsiteten hænger sammen med tilbagevendende bekymringer, bestemte forventninger eller indlærte reaktionsmønstre, kan hypnoterapi være en mulighed at undersøge.

I hypnoterapi arbejder man blandt andet med de tanker, forestillinger og følelsesmæssige reaktioner, der er forbundet med bestemte situationer. Målet er at undersøge, om du kan udvikle en anden måde at reagere på, så situationen opleves som mere håndterbar.

Hvordan et forløb tilrettelægges, afhænger af din situation og af, hvad der ser ud til at bidrage til nervøsiteten. Hos New-You i København tager vi udgangspunkt i det, du oplever, og de situationer, hvor nervøsiteten fylder.

Læs mere om hypnoterapi hos New-You, eller kontakt mig, hvis du vil høre mere om dine muligheder.