29 71 41 90 info@new-you.dk

Hvad er Simpel Fraktionering Selvhypnose?  

Der er flere måde, hvordan man kan lave selvhypnose på. De mest almindelige måder foregår enten ved, at man bruger teknikker, hvor man tager sig selv ind i hypnose og efterfølgende bruger værktøjer til at skabe forandringer, eller at man lytter til hypnose-lydfiler.

I dette indlæg kommer vi kort ind på, hvad selvhypnose er, og hvordan du, på en simpel måde, kan udføre det i praksis. Du får derudover en trin-for trin video guide, som gennemgår, hvordan det kan gøres og tips til at kunne komme i gang på egen hånd.

Simpel selvhypnose

 

Hvad er selvhypnose kort fortalt?

Selvhypnose er en metode til, hvordan du kan hypnotisere dig-selv og påvirke dit sind positivt. Faktisk er det sådan, at alle former for hypnose er selvskabte, og derfor er en form for selvhypnose.

Det vil sige at hypnose er naturligt, fordi det er noget, sindet gør mange gange i løbet af en dag, og dette sker f.eks. når du dagdrømmer. I selvhypnose gør vi det bare med vilje, fordi det skaber en nemmere adgang til at kunne arbejde med det underbevidste sind.

Hos New-you bruger vi selvhypnose i flere sammenhænge. Dette gør vi, fordi vi anser det som værende et stærkt og effektivt værktøj til at kunne skabe egen udvikling og hjælpe andre. Derfor benytter vi os af en form for selvhypnose på langt de fleste af vores hypnose uddannelser, kurser og klientforløb.

 

Hvordan fungerer Simpel Fraktionering Selvhypnose i praksis?

Simpel Fraktionering Selvhypnose er baseret på en klassisk metode indenfor hypnose, der hedder fraktionering. Denne metode går i sin enkelthed ud på, at der skabes et dybt indadvendt fokus ved at afbryde sindet, når den er på vej ud af hypnosen, og hurtigt tage den ind igen.

Dette gør vi i denne sammenhæng ved at åbne og lukke øjnene, og samtidigt benytte en talfordyber (10 – 1 tælling). Se mere om, hvordan i demonstrationsvideoerne.

Grunden til at vi bruger fraktionering i selvhypnosen er, at det er nemt og hurtigt at lære. Derudover er metoden pålidelig og sikrer et godt hypnotisk fundament, hvor der kan kobles forandringsværktøjer på efterfølgende.

Fraktionering benyttes desuden på de fleste andre hypnoseområder, såsom hypnoterapi og showhypnose. Du kan lære mere om fraktionering på hypnoterapeut-uddannelsen – og på det gratis minihypnosekursus.

 

Trin- for trin gennemgang af Simpel Fraktionering Selvhypnose

Her er en kort video-gennemgang i tre dele, hvor Benny demonstrerer, hvordan Simpel Fraktionering Selvhypnose udføres. Se videoerne, og bliv inspireret til at komme i gang med at lave selvhypnose. Her nogle tips til, hvordan du gør det bedst:

Tips til at komme i gang med Simpel Fraktionering Selvhypnose:

  1. Se video-demonstrationerne igennem og lær de få enkelte trin.
  2. Brug gerne lyden fra videoerne, hvor Benny guider de første gange indtil, du ved, hvordan det fungerer. Gentag gerne selvhypnosen flere gange i træk (de første gange). Dette gør, at du hurtigere får automatiseret processen.
  3. Leg med de forskellige muligheder i selvhypnosen, som der bliver demonstreret i videoerne. Find ud af, hvad der fungerer bedst for dig og gør det til en rutine, som du udfører regelmæssigt (gerne hver dag).

 

Del 1 – Hvordan skaber du en hypnotisk tilstand, og efterfølgende bruger suggestioner?

 

Del 2 – Hvordan bruger du selvhypnose til at sætte rammen for dagen?

 

Del 3 – Hvordan bruger du selvhypnose til at lettere kunne opnå et ønske, som du gerne vil skabe i din fremtid?

 

Vil du have adgang til flere værktøjer? – Tilmeld dig New-You Free

Hos New-You har vi skabt en samling af forskellige typer simple forandringsværktøjer, som du kan bruge eller hente online. Få adgang til dem gratis, når du tilmelder dig New-You Free. Tilmeld dig her!